Michael Schøt er ugens komiker på Radio 100

I denne uge kan du glæde dig til en masse politisk satire i radioen!

Michael Schøt er ugens komiker på Radio 100
ForfatterUdgivet

Ugens komiker Michael Schøt tager politisk satire som omdrejningspunkt. En nysgerrig, samfundsrelevant ”fingeren på pulsen”-komiker, som altid er aktuel i sin performance.

Michael havde sin debut I 1999 og har siden været en af de mest produktive komikere på standup-scenen. Han står blandt andet bag 4 onemanshows, en lang række shows med kolleger på kryds og tværs og ikke mindst hans ugentlige 'NyUgesTale' på nettet i 'Schøtministeriet'.

Nu tager Michael Schøt sin knivskarpe politiske satire og spiddende punchlines med ud på de danske landeveje, hvor han stiller spørgsmålet: Demokrati eller Dæmonkrati? I det nye show DÆMONKRATI stiller Michael Schøt med barnlig naivitet og ivrig irritation skarpt på samfundet, vi alle går bedøvet rundt i, og alle de emner, der rør sig.

I foråret 2022 kan du glæde dig til at grine af en verden, der normalt får os til at hive os selv i håret i afmagt, når komikeren bag det populære ”Schøtministeriet” folder sig helt ud i en by nær dig. Læs mere om showet og køb billetter lige her.

Du kan høre Michael på Radio 100 hele ugen når han gæster Comedylogen, Morgen på Radio 100 og er med hos Elias om eftermiddagen.