Claudia Rex debuterer som radiovært på Radio 100

Programmet går helt tæt på kvinders inderste tanker og giver svar på lige præcis de spørgsmål, som mænd altid har undret sig over, men som de måske ikke har turde stille.

Anders Aagaard og Claudia Rex står i spidsen for Radio 100s nye program "Forstå din dame"
Udgivet
Sidst opdateret

Radio 100s nye program "Forstå din dame" svarer på de evigt tilbagevendende spørgsmål som: Hvorfor går kvinder med hinanden på toilettet? Hvorfor har kvinder så mange sko (og tasker?) - og hvornår må man sende nøgenselfies til en dame? Programmet giver mænd en enestående mulighed for at spørge om alt det, de ikke forstår ved det modsatte køn - uden at skulle være nervøs for at ende med at sove på sofaen. Og der er garanti for et ærligt svar!

Programmerne gæstes af en lang række af tidens mest populære, spændende og åbenmundede kvinder som f.eks. Mascha Vang, Sarah Grünewald og Nikita Klæstrup. Med humor, glimt i øjet og ærlighed besvarer Claudia og hendes kvindelige gæster spørgsmål om alt lige fra indholdet af dametasker til mere intime spørgsmål om deres kvindelighed.

"Jeg glæder mig rigtig meget til at prøve kræfter med radio. Det er et program, der passer perfekt til mig, og jeg tror, det bliver både sjovt og meget anderledes. Der er jo så meget mænd ikke forstår om os kvinder, så der er masser af stof til gode grin og aha-oplevelser. Vi kommer til at tale om sex, kærester, arbejde og meget mere. Det bliver supersjovt og meget ærligt", fortæller Claudia Rex.

Anders Aagaard og Claudia Rex står i spidsen for Radio 100s nye program "Forstå din dame"

Medvært i programmet er Anders Aagard, der stiller spørgsmål på vegne af det mandlige køn, som han blandt andet har fået fra lytterne og sit eget liv.

"Jeg ved jo ikke mere om kvinder end andre mænd. Så det er ret lidt. Så det bliver fedt at lære noget og forhåbentligt grine lidt undervejs. Jeg kan godt være lidt skræmt ved tanken om det line up af kvinder, Claudia har allieret sig med. Det er nogle stærke og kloge kvinder. Det er en meget ydmyg mand, der går til opgaven, kan jeg love", siger Anders Aagaard.

Kendte gæsteværter hver uge

"Forstå din dame" har premiere fredag d. 7 juli, og én af Danmarks allerdygtigste svømmere, Lotte Friis, gæster den første udsendelse. Efterfølgende vil både Sarah Grünewald, Nikita Klæstrup, Mascha Vang, Mie Moltke og Vicki Berlin besøge studiet som gæsteværter. Kvinderne er alle kendt fra medierne, hvor de hver især har brillieret på deres eget fagområde. Der er således lagt op til nogle hudløs ærlige og særdeles underholdende timer, som du uanset køn ikke vil gå glip af.

Hør med fredage fra kl. 10.00-13.00, lørdage fra kl. 12-15.00 eller som podcast på radioplay.d