Månedens album: Aimi Kobayshi
Månedens album er Aimi Kobayashi med 'Liszt, Chopin Solo Piano'
Sidst opdateret
På Radio Klassisk vil vi hver måned sætte fokus på en klassisk udgivelse, som du vil høre musik fra løbende igennem måneden.
Den første i rækken er med den talentfulde japanske pianist, Aimi Kobayshi, som begyndte med klaverlektioner allerede som treårig. Da hun var blevet syv optrådte hun første gang med et orkester, og allerede to år senere fik hun sin internationale debut.
Hun har turneret i det meste af verden. Både U.S.A., Rusland og ikke mindst Polen, hvor hun flere gange har optrådt ved den internationale musikfestival ”Chopin and his Europe”. Den polske komponist, Frédéric Chopin, er også udgangspunktet på hendes nye album, hvor hun spiller ”Piano Sonata No. 2”, samt Franz Liszts ”Sonetto del Petrarca, S. 161”.