Månedens album: PRISM 1
Sidst opdateret
På Radio Klassisk vil du hver måned høre musik fra en klassisk udgivelse, som vi har valgt at sætte fokus på. Vi starter det nye år med albummet ”PRISM 1” med Den Danske Strygekvartet. Siden deres debut i 2002 er kvartetten rykket op i den øverste liga. De er bl.a. udnævnt til medlemmer af ”Chamber Music Society of Lincoln Center” og BBC’s ”New Generation Artists Scheme”.
På albummet ”PRISM 1” er det Bachs ”Fuga i Es-dur – BWV 876”, Shostakovichs ”Strygekvartet nr. 15 i es-mol, op. 144” og ikke mindst Beethovens ”Strygekvartet nr. 12 i Es-dur, op. 127”, som kvartetten har lavet fremragendes indspilninger af. Den anerkendte anmelder David Allen fra New York Times er så begejstret, at han i sin anmeldelse skrev: ”Der er sikkert ingen anden strygekvartet, lige nu, som jeg hellere vil høre spille Beethoven end denne kvartet med de tre unge danskere og deres norske cellist, som spiller med stor intensitet og frihed i deres leg og bemærkelsesværdige fornemmelse for komponisten”.
Den Danske Strygekvartet er også nomineret til en Grammy i kategorien ”Bedste kammermusik/mindre ensembler” til den prestigefyldte amerikanske Grammy uddeling, der finder sted d. 10. februar