Burhan G synger julen ind med nyt album

Skru op for julestemningen med ’Et Barn Af Jul’

Burhan GFoto: Morten Jerichau
Burhan G
ForfatterUdgivet
Sidst opdateret

Julen har altid betydet meget for Burhan G og derfor fortolker han flere velkendte sange på sit nye album 'Et Barn Af Jul', der udkommer d. 15. november. Men allerede nu kan du høre hans nye julesingle ’Nu’ Det Jul’ på Radio Soft, der er Burhan Gs fortolkning af den nu 30 år gamle sang fra julekalenderklassikeren ”Nissebanden i Grønland”.

Julealbummet ’Et Barn Af Jul’ kommer til at indeholde 11 af Burhan Gs yndlingsjulesange, sammen med nogle helt nye sange fra hitmageren. Julealbummet er fyldt med sange til juleelskere i alle aldre, og derfor kommer det nye julealbum også til at fortolke barndommens december-glæde og nye juleminder:

”Magien finder os, når vi er små. Og jeg husker tydeligt, da den fandt mig som ganske lille dreng, og hvordan jeg mærkede dens varme og kærlighed med alle lysene i mørket, julekalenderen i fjernsynet og når jeg, iført mit nystrøgede matrostøj, sang julen ind med kammeraterne i Københavns Drengekor. Julen er et forunderligt sted med plads til alle, som jeg holder utroligt meget af, og jeg elsker, når den her ubeskrivelige følelse fra barndommen opstår på ny år efter år. Det er dét eventyr og al julens magi, jeg nu, både som musiker, men også som far, ønsker at give videre,” fortæller Burhan G.

På albummet kan du derfor finde Burhan Gs fortolkning af de klassiske julesange ’Glade Jul’, ’Der Er Noget i Luften’ og Julekalenderklassikeren ’Muligvisvej’ fra 1998. Burhans egen julekalendersang fra den populære julekalender ’Tinka’ fra 2017 er selvfølgelig også på albummet.

Burhan G synger julen ind, når Tivoli åbner dørene for dette års julesæson. Som altid starter julesæsonen med at de 35.250 lys tændes på det store juletræ, men i år har 'Jul i Tivoli' 25-års jubilæum, som skal fejres med et større show på Plænen.

D. 16. november kl. 16.30 bliver julen derfor skudt i gang, med at Burhan G optræder på Plænen i Tivoli, inden han tænder det store juletræ.

Derefter kan man nyde den skønne julestemning i Tivoli, ved at besøge julemarkedet med de mange stemningsfyldte boder, spise julelækkerier, drikke varm glögg eller besøge julemanden, som sidder klar til at høre alle børnenes juleønsker.

RadioPlay PremiumRadioPlay Premium

NON STOP SOFT

Radio Soft