Stjernen Lukas Graham rammer nu gaden med sin nye single 'Scars'!
Lukas Graham følger op på DMA-succes med endnu et #1-radiohit med singlen 'Scars'
Når Lukas Graham åbenhjertigt synger sin poesi ud på store pophits som ’7 Years’, ’Love Someone’ og ’Not a Damn Thing Changed’, handler det om at vise alle livets facetter – lige fra de smukkeste solstrålehistorier til livets alvor.
Det er også tilfældet på den nye single, ’Scars’, som både tolker på det lyse og det mørke. Den smukke ballade er på sin helt egen nærværende måde fortællingen om alle de ar, man pådrager sig gennem livet. Lukas Forchhammer fortæller: ”Vi har dem alle. Nogle på sjælen – dem man ikke ser. Andre fysisk – lige der foran en, som vidnesbyrd om hvad der skete. De ar, vi har, fortæller historien om en kamp der har været med til at forme os hver især som mennesker. Til det bedre og til det stærkere.”
Med udgivelsen af ’Scars’, varmes der for alvor op til Lukas Grahams egen koncert på Refshaleøen 15. august, hvor der netop er meldt om få billetter tilbage.
Efteråret 2019 blev markeret med endnu en imponerende bedrift af det danske band, da verdenshittet ’7 Years’ og her på Radio Soft har vi haft stor glæde af hittet. Samtidig gik ’Love Someone’ sin sejrsgang rundtom i verden. Det er højst sandsynligt ikke kun Radio Soft, som er glade for Lukas Graham, for året efter udgivelsen af 'Love Someone' vandt sangeren prisen 'Årets Hit' til Danish Music Award.
Den livsbekræftende og rørende ballade, ’Scars’, er ude på fredag den 20. marts og følger op på hitsinglen, ’Lie’