Se hvem der spiller til The Voice Radio Awards
Vi præsenterer nogle af de fedeste artister med de største hits i 2023
Sidst opdateret
Vi er glade for at kunne fortælle, at vi holder årets fedeste awardshow, The Voice Radio Awards, fredag d. 16. februar 2024 på Bremen Teater i samarbejde med Pepsi Max.
Ida Laurberg, Skinz, Tessa, Dillistone, Baloosh, Caroline Dubois, Dos Santos, URO og Mekdes står på scenen og sørger for at publikum får en festlig aften på Bremen Teater. Derudover skal vi uddele fire priser; Årets Lytterhit, Årets, Collab, Årets Nye Artist og selvfølgelig The Voice Prisen.
Det er ikke muligt at købe billetter til showet, men kun vinde dem igennem The Voice, så stil ind på The Voice og lyt godt efter for din chance for at vinde!
Læs mere om, hvem der optræder her:
Skinz
Skinz brød igennem med hittet “Jeg Har En Pige” fra 2017 og fulgte bl.a. op med kæmpehittet “Malibu”. Derudover har han været featured på utallige hits fra Medina, Citybois, Fouli, Jimillian, RH, Artigeardit, Emil Stabil og mange flere.
Med sine mange hits med tropisk-inspirerede beats og poppede omkvæd, har han bevist, at man sagtens kan lave musik med følsomme tekster og stadig være soundtracket til festen.
Hans helt nye single, den Neptunes-inspirerede “Chancen”, er netop udkommet, og er sammen med singlen “00’er Pige”, et nyt kapitel i historien om Skinz, som han tager med på scenen til The Voice Radio Awards.
Ida Laurberg
Ida Laurberg har det sidste år været en del af lydsiden på The Voice med sin utrolige stemme og karisma. Hun har også imponeret resten af Danmark med store optrædener originale numre og en unik evne til at forbinde med sit publikum.
Sange som “Terrier” og “Jeg Ka Rigtig Godt Li Dig”, hvor hun overgik til at skrive og synge på dansk, har taget hende til helt nye højder og gjort hende til en stjerne, der skinner både på og uden for scenen. Lige nu er Ida Laurberg også aktuel med hendes seneste single “Mellem Mor Og Far”.
Ida modtog tilbage i 2020 prisen for Årets Nye Navn til The Voice ‘21 Radio Awards. Og vi byder Ida velkommen tilbage til The Voice Radio Awards i 2024.
URO
Uro er manden bag hits som ”Føles Godt” og ”Godthåbsvej” og på mange måder en artist, som danskerne stadig er ved at lære at kende. Men allerede i 2020 var han nomineret til Årets Nye Artist til The Voice ’20 Radio Awards, fordi vi havde et godt øje til ham. Og her i 2023 glæder det os, at han for alvor har fået succes på både livescenen og i tv og radio med netop “Føles Godt” sammen med Mekdes. Det mærkes i hans måde at formulere sig på, at Uro har været på en vild rejse i livet, og hans tekstunivers er da også klart en af årsagerne til, at ham og hans musik skiller sig ud fra mængden.
Mekdes
Mekdes har rumsteret på den danske musikscene i en del år, men har med sommerens hit “Føles Godt” sammen med Uro fået et mærkbart gennembrud. Med nummeret er de to musikere nået ud til danskerne på tværs af generationer med en sang og en tekst som, som mange kan spejle sig i. På trods af successen er sangen faktisk en af de få, hvor Mekdes udtrykker sig på dansk, da hun plejer at gøre sig mest på engelsk. Vi glæder os til at se Mekdes spille til The Voice Radio Awards og til at høre mere fra hende i fremtiden – på dansk eller engelsk, for vi synes, hun er fortryllende på begge sprog.
Tessa
Det er ingen overdrivelse, at Danmark har sin helt egen rap-dronning, der kan måle sig med de allerstørste, og det er selvfølgelig Tessa. Helt fra begyndelsen af sin karriere har hun markeret sig med sin zero fucks attitude, stærke personlighed og måde at udfordre sociale normer gennem musikken på. 2023 har været året for Tessa, hvor hun har udgivet sit første album “Tessas Hævn”, og sidenhen ramt danskerne med en velkendt lyd af Sukkerchok i sin egen udgave af “Hvor Som Helst”.
Hun har formået at danne en familie af en fanbase, som følger hende trofast. De nyder ikke bare musikken, men føler sig som en del af Tessas rejse, hvor hun fortsætter med at inspirere og flytte grænser for dansk rap musik. De belønnede hendes hengivenhed til sine fans med The Voice Prisen i både 2020 og 2021. Lyden af Tessa en del af kernen på The Voice, og en artist som vi ikke ville være foruden.
Baloosh
Baloosh har rumsteret i dansk rap siden 2019, men har i 2023 endelig fået sit gennembrud med “Danser Med Dæmoner” med sit fængende omkvæd og hurtige beat. Men der er mere til Baloosh. Hans tekster er ærlige og dystre - skrevet med inspiration fra hans liv i Aarhus. Der er ingen tvivl om, at det er i musikken han endelig kan få sat ord på de følelser han (og mange andre unge mennesker i Danmark) går med indeni. Baloosh har netop sluppet singlen “Stemmer”.
Dos Santos
Christian Lima Dos Santos Ringsing, som går under kunstnernavnet Dos Santos. Han debuterede med singlen “Endnu En Dag” i 2023 og han har siden da, udgivet fem singler, som er samlet på EP’en “Samba”, hvis titel giver et hint til hans brasilianske aner. Det er især den elektroniske og melodiske “Folder mine hænder”, som har vækket vores interesse for den unge talentfulde artist.
Caroline Dubois
Caroline Dubois er på kort tid blevet en kendt stemme i Danmark, efter hun hele to gange har arbejdet sammen med D1MA på “Tilfældigt” og “Tom Indeni”. De to nyudklækkede stjerner optrådte faktisk også sammen sidste år til The Voice ‘22 og blæste os væk. Selvom Caroline indtil videre kun udgivet de to sange med D1MA er der ingen tvivl – folk holder skarpt øje med hende og hendes bløde R’n’B lyd.
Dillistone
Den danske kunster Morten Aamodt, som går under kunstnernavnet Dillistone, laver melankolsk elektronisk musik. Han er opvokset i Greve, men har i en stor del af sit liv boet uden for Danmark, og i efteråret 2023 optrådte han i både Berlin og Oslo. Han har lige udgivet sangen “Weightless” med Danmarks ubestridte popdronning Medina, og beviser med den udgivelse, at han er klar til at tage Danmark med storm.
The Voice Radio Awards bliver præsenteret i samarbejde med Pepsi Max.