Oplev Lamin til The Voice '22

Oplev Lamin til The Voice '22!
Udgivet
Sidst opdateret

Lamin er et brandvarmt navn på den danske hip hop-scene, og selvom det føles, som om han lige er landet, ligger han med sin stilsikre teknik på niveau med de garvede konger og dronninger af dansk rap.

Han fangede alles opmærksomhed, da han sammen med Artigeardit udgav ”Hvor Fuck Er Min Drink?”, som han fulgte op med ”Vågen” og ”Window”, og netop nu er han aktuel med dansebangeren ”Gode Dage, Gode Drinks” fra sit nye album Kronisk Skeptisk.

Lamin er den slags artist, der udfordrer det eksisterende og som har udviklet en lyd, der er helt sin egen. Han forener undergrund og mainstream med sine hårdtslående og relaterbare tekster, der altid leveres til perfektion. Vi er begejstrede for at præsentere et talent som Lamin til The Voice ’22, og vi glæder os til at feste med ham, når han spreder gode vibes på scenen.

The Voice '22 præsenteres i samarbejde med Pepsi MAX

Udgivet af: Sofie Vitalis