Amerikanske Gryffin stryger fremad på hitlisterne
Gryffin med 'Tie Me Down' ft. Elley Duhé er denne uges Digster Darling
Gryffin, med det borgerlige navn Dan Griffith, spiller i morgen i Lille Vega. Lige nu stryger han frem med nummeret ’Tie Me Down’, som er lavet i samarbejde med Elley Duhé.
Gryffin er en LA-baseret DJ og producer. I 2014/2015 brød han igennem med remixes af Tove Lo, Maroon 5 og Years & Years. Gryffin har en baggrund indenfor klassisk musik, som både pianist og guitarist i flere forskellige bands – hvilket også gør Gryffins egen musik anderledes og eksperimenterende.
Han opvarmede for Kygo i Royal Arena i vinters, men nu står han altså klar i Danmark for første gang, med sit eget show.