Andreas Odbjerg ude med nyt nummer om skjulte laster

Andreas Odbjerg med 'Smugryger' er denne uges Voice Choice - Uge 14

Andreas Odbjerg ude med nyt nummer om skjulte laster
Udgivet

Andreas Odbjerg er klar med et spritnyt nummer, 'Smugryger'. Nummeret handler om, at alle har skjulte laster, hvad enten det er rygning, slik, rødvin eller hemmelig danseundervisning.

Om nummeret fortæller Andreas Odbjerg selv følgende: "Smugryger handler om at alle mennesker gør noget i smug. Det kan være hemmelig chokolade på vej hjem fra job eller en smøg når du går tur med hunden. I stedet for at fordømme vores “dårlige” vaner står afsenderen i sangen ved sine. Det udspringer af at vi som samfund har en kultur der opfordrer også til konstant at optimere vores livsstil. Når vi er stoppet med at ryge, skal vi stoppe med at spise sukker og kød osv. osv. - jeg tror ikke et lykkeligt liv er et liv uden fristelser, og der er noget befriende over at stå ved de ting vi måske godt ved ikke er så godt for livskvantiteten, men rigtig god for vores livskvalitet."

Singlen er produceret af Pitchshifters og Mads Dyret og er en forløber for det album der udkommer i 2024.