Benjamin Hav er ude med 'Den Dejligste Boy'

Læs mere om ugens Voice Choice her!

Benjamin Hav er ude med 'Den Dejligste Boy'
ForfatterUdgivet
Sidst opdateret

Benjamin Hav har været på gyngende grund. Da han sidste vinter søsatte sine to første soloudgivelser, lå der ellers en nogenlunde vandtæt plan klar: Det københavnske ordeldorado skulle bruge 2020 på at teste sit solomateriale på et levende publikum.

Det skulle langt fra gå, som han havde satset på, men intet er tilsyneladende så slemt, at det ikke er godt for et eller andet alligevel.

For nu er den 35-årige rapper snart parat med sit tredje album i eget navn, og førstesinglen 'Den Dejligste Boy' garantere for resten af herligheden, som på produktionssiden bliver lidt et sammenskudsgilde – kurateret af rapperen selv og co-produceret af Lasse Joen Sørensen.

'Den Dejligste Boy' handler om at være glad for den, man er – på godt og ondt, på dårlige såvel som på gode dage – før alle andre får rettet dig af og ind:

"Jeg synes, 'boy' er sådan et godt udtryk. Det er ikke tænkt som en drengerøvshyldest om at undgå at blive voksen eller at blive det sent. 'Boy' kan tværtimod bruges på både mænd og kvinder, der hedder Bente. Og mig selv, for den sags skyld. Jeg kan høre min far sige det til mig på klingende jysk 'Bøij'."

I sidste uge var Benjamin Hav med på telefonen i 'Morgen med Nicolas' hvor han fortalte mere om hans nyeste single! Og så var det selvfølgelig oplagt at udsætte Benjamin Hav for en go' gammeldags 'Enden, Eller' spørgerunde, så vi én gang for alle, kunne finde Danmarks Dejligste Boy. Lyt med i podcasten her:

Se musikvideoen til "Den Dejligste Boy" lige her: