Benjamin Hav med ny single featuring Ella Augusta

Benjamin Hav feat. Ella Augusta med 'Første Dag' er denne uges Voice Choice - uge 43

Benjamin Hav med ny single featuring Ella Augusta
Udgivet

Denne uges Voice Choice er Benjamin Hav feat. Ella Augusta med den nye single 'Første Dag'. Med denne nye single varmer Benjamin Hav op til den nye turné 'BIG SHOW!' som starter slutningen af oktober.

Ella Augusta udgav i sommer singlen ’Uduelig’, og har tidligere sunget duet med Lord Siva på nummeret 'Jeg Vil Have Dig Helt'. Hendes borgerlige navn er Ella Augusta Drori Mikkelsen, og er datter af Erann DD. Og måske kender du hende i forvejen i rollen som 'Andrea' i DR Ultra/DR TV’s serie 'Klassen'.

Benjamin Hav og familien lagde årets grønne koncerter ned, og har de seneste år imponeret med deres nyskabende liveshows, hvor bl.a. de dansende blæsere Torben og Troels nærmest blev kult.

Anmelderne kaldte Benjamin Hav og familien ’genialt’, ’innovativt’ og ’rablende vanvittigt’ og kastede masser af stjerner efter hele familien.

Nu starter de ud på BIG SHOW! i slutningen af oktober på Portalen i Greve, og kommer rundt til arenaer i 15 byer landet rundt, med sidste koncert i Royal Arena 2/12.