Bruno Mars og Anderson .Paak har slået sig sammen under navnet 'Silk Sonic'

Læs mere om samarbejdet og lyt til det nye track i artiklen her.

ForfatterUdgivet

Den amerikanske superstjerne, sangskriver og producer Bruno Mars er tilbage, denne gang i selskab med den californiske rapper, mangedisciplinær musiker og soul-crooner Anderson .Paak. De to stjerner har under lockdown slået deres musikalske evner sammen og dannet bandet Silk Sonic.

Superduoen har annonceret det kommende album 'An Evening With', et album der også byder på en hel særlig vært som vil introducere os til deres musikalske samarbejde. William Earl Collins, bedre kendt som Bootsy Collins. Bootsy er nok mest velkendt for sit samarbejde med James Brown i 1960’erne og for deltagelsen i funk-kollektivet Parliment-Funkdadelic.

På det første single 'Leave The Door Open' fra det kommende album, som havde release fredag den 5. marts har de to hitmagere formået at skabe et solbeskinnet, honningsødt track, med bløde akkorder og retrokvalitet; perfekt til forårets spirren.

Bruno Mars strøg til tops på verdens hitlister da han tilbage i 2010 udgav sit debutalbum 'Doo-Wops & Hooligans', der kastede singlerne 'Just The Way You Are', 'Grenade' og 'The Lazy Song' af sig. Siden da er der fulgt flere radiohits som '24K Magic', 'That’s What I Like', og 'Finesse', som i 2018 udkom i en ny udgave feat. Cardi B.

Bruno Mars har besøgt Danmark i flere omgang, første gang tilbage i 2011 hvor han gav koncert i Store Vega og Valby Hallen og senest tilbage i 2016 hvor hans 24K Magic World Tour rullede ind på scenen i Royal Arena.

35-årige Anderson .Paak brød for alvor igennem i 2016 med albummet 'Malibu'; en frodig, 70’er-farvet plade om en rapper på kanten af at være superstjerne. Paak er lige så talentfyuld i hip-hop, som han er i R&B og soul. Han er trommesalger, sangskriver, producer, rapper og sanger og alle fra Kendrick Lamar, Dr. Dre til Pusha-T har prioriteret tid til at medvirke på hans sange.

Anderson .Paak har allerede spillet på Roskilde Festival to gange, og hvis vi har heldet med os, kan vi se ham senere på året når han står på Orange Scene på årets Roskilde Festival igen.

Se videoen til det nye hit 'Leave The Door Open' lige her: