Clara viser mere sårbar side i ny single
Clara med 'Crazy' er denne uges Voice Choice
Sidst opdateret
Clara er klar med sin nye single ”Crazy” , der er en stærk personlig sang. Følelsen af ikke at være god nok, konstant at sammenligne sig selv med andre og ikke at kunne slukke for sit hoved er omdrejningspunktet i ’Crazy’.
"Vi arbejdede på et upbeat nummer, men jeg kunne slet ikke føle sangen den dag, fordi jeg følelsesmæssigt var udkørt og trist. Så jeg stoppede indspilningen", fortæller hun.
I stedet begyndte Clara at skrive ud fra de følelser, der fyldte hende, og sådan opstod ”Crazy”.
"Jeg havde brug for at få alt det, der fyldte i mit hoved ned på papir, og bagefter følte jeg mig 10 kg lettere", forklarer Clara .
Clara optrådte til P3 Guld i januar, og imponerede med hendes liveoptræden med sangen ”Suffocating”.
Clara er kun lige fyldt 18 år, og imponerer med sine sangskriver evner, stemme power og udstråling. Hun har allerede haft hits som ”What They Say” , ”Foolish”, ”Suffocating” og senest ”Liar” sammen med RoseGold. Med ”Crazy” viser hun en ny, stærkere, men også mere sårbar side.
The Voice havde i fredags besøg af Clara til en snak om hendes nye single, som hun også spillede live i radioen. Hvordan det lød kan du se og høre lige her under: