Danske Soleima ude med ny personlig single

Soleima med 'Cheers For The Tears' er denne uges Topsify

Danske Soleima ude med ny personlig single
ForfatterUdgivet

Soleima udgav d. 9. august singlen 'Cheers For The Tears', samme dag som hun spillede på årets Smukfest Festival. Singlen er andet udspil fra sangerinden i år, og er en smagsprøve fra det kommende debutalbum, som udkommer i 2020.

'Cheers For The Tears' handler om at komme ud på den anden side af noget svært; at tvinge sig selv til at indse, at man har været i noget, der er dårligt for én og så give slip på det. Det er et tema som mange nok kan genkende sig selv i, men for Soleima personligt handler sangen om at være tæt på et menneske, der går igennem et misbrug.

På udgivelsesdagen for 'Cheers For The Tears' spiller Soleima for første gang på Bøgescenen på årets Smukfest. Koncerten er en af kun to koncerter denne sommer for sangerinden, og derfor bliver den ekstra speciel for hende.

Det er en festival, jeg har spillet meget på med mit tidligere band, og sidste år med mit eget projekt, dog aldrig på bøgescenen. Der er noget ærefrygt i at spille på netop den scene, og det er bestemt noget særligt for mig”, fortæller Soleima.

Tidligere på sommeren udgav Soleima sin første sang, 'STFU', efter en lang pause, som bl.a. er blevet brugt på at skrive en masse sange og fordybe sig i musikken, men også på at skifte afdeling på pladeselskabet Warner, hvor den kreative process nu foregår i New York. Smukfest er den sidste af sommerens eneste to koncerter i Danmark med Soleima, da det har været vigtigt for hende, at den nye musik og livekoncerter følges ad. Men man vil på Smukfest både kunne høre 'Cheers For The Tears' og få et unikt indblik i flere nye sange, som Soleima glæder sig til at udgive i den kommende tid.