David Dieu er klar til at stå frem i eget navn med singlen 'Pakistani'
David Dieu med 'Pakistani' er denne uges Topsify
Sidst opdateret
David var 5 år, da han begyndte at synge i det lokale kirkekor. Her var far præst og mor korleder.
Og under de gamle kirkevævlinger fik David fra barnsben grundteknikkerne inden for harmoniopbygning og tonearter helt under huden. Modvilligt startede David til klaver som 7 årig. Han ventede til sin far kørte og så pjækkede han. I dag starter han alle sessions i studiet på klaveret og musikken trækker spor gennem hele Davids opvækst.
Mens kirkekor, gospelsang og klaver fyldte meget i Davids barndom, blev 90'ernes hiphop / r&b bølge det bærende element i Davids ungdom. MTVRaps kørte på repeat og den allerførste cd 'Fugees' åbnede en helt ny verden op. Hvor forskellige genre - selv gospel - blev sammensmeltet og udført med attitude og rebelskhed. Det var tekstuniverset, der først fangede Davids interesse og han begyndte at skrive tekster. Til venner. Til venners venner. Til upcoming artister. David gjorde en dyd ud af formidlingen, at indkapsle lige dén følelse, artisten bag ville have frem.
I dag står hans navn i flere credits, da David hurtigt fandt vej til producerknapperne, allerde som 19-årig.
David Dieu er nu klar til at stå frem i eget navn. Første single 'Pakistani' markerer således en ny begyndelse for Davids musikalske forløb.
Du kan høre denne uges Topsify 'Pakistani' lige her.