Der er skruet ned for tempoet i Faustix' nye single

Faustix’ nye single “Losing Game” er en vaskeægte popsang med en catchy melodi og et beat der sætter gang i hofterne.

Der er skruet ned for tempoet i Faustix' nye single
ForfatterUdgivet

Sangen er lavet i samarbejde med den svenske artist Aly, der også lægger sin rå vokal på nummeret. AL er et spirende talent, der gennem sin kunstneriske udvikling, har arbejdet med forskellige musikgenrer og samarbejdet med mange producere og internationale DJ’s. Hun har et ønske om at bringe en ny mening til nutidens popmusik, ved at dele sine egne erfaringer i livet, og inspirere yngre kvinder med sin relaterbare lyrik. Budskabet med “Love Is a Losing Game” er, at man ikke skal holde sig tilbage med at få sagt og gjort ting, selvom det kan virke skræmmende. Faustix uddyber:

”Sangen handler om den evige søgen efter den ’spændende’ kærlighed. Det at prøve forskellige ting og kaste sig ud i noget man måske på forhånd godt ved er dømt til at gå galt, men man tænker "fuck it””.

Selvom Faustix mest bevæger sig i house-bpm-produktioner, har han før haft stor succes med en mere poppet lyd. I 2018 udgav han pophittet ”Crying In The Sun”, der blev et kæmpestort klubhit og som i dag er gået guld i både Danmark, Norge og Sverige. Det var netop dette nummer, der inspirerede stemningen på den nye single.

Efteråret 2021 har for Faustix budt på en masse spillejobs, som han har nydt til det fuldeste. Derudover arbejdes der hele tiden på ny musik, som han glæder sig til at komme ud og spille på festivaltour til sommer.