Malte er ude af Gulddrengs skygge og er klar med første single i eget navn
Malte Ebert er denne uges Digster Darling med debutten 'Rather Be'
Sidst opdateret
Tidligere på året, nærmere bestemt 2. februar, 2018, sagde Danmark farvel til ét af vores hidtil største musikfænomener, Gulddreng.
Bag alle solbriller, syv førstepladser på hitlisten og mere end 140 millioner streams, har vi artisten og det 23-årige musikalske talent, Malte Ebert, der fredag den 15. juni udgiver første single under eget navn.
Den engelsksprogede single 'Rather Be' passer perfekt ind i den sommer vi står overfor:
”Det er lyden af sommer og ikke mindst min debut single som seriøs artist under mit eget navn. Et projekt, som jeg alle dage har ønsket mig og er glad for endelig kan tage form. Jeg er så spændt, at jeg næsten ikke kan være inde i mig selv.
Personligt er jeg virkelig stolt af den musik jeg går og arbejder på for tiden og føler selv, at jeg har gjort mit allerbedste. Men derfor er jeg selvfølgelig stadig enormt spændt på modtagelsen og håber bare på, at folk bryder sig om resultatet”, fortæller Malte Ebert om sin nye single.