DJ Emil Lange besøger The Voice in the Mix - Lyt med på podcasten
Chriz og Kongsted havde i weekenden besøg af DJ Emil Lange som er ude med nyt track
Sidst opdateret
Det er 10 år siden Emil Lange debuterede som DJ på café Pixie på Østerbro, og siden er han blevet et fast navn i det københavnske natteliv, som vært på Suspekt’s Tabu-TV og som opvarmning til navne som Benal, Mariah Carey, Lil Wayne og mange flere.
Emil har været forbi Chriz & Kongsted i The Voice In The Mix studiet til en snak om sit nye track og et gæstemix der også byder på et specielt remix af Suspekt.
”Det er et beat jeg har lavet sammen med Albert fra Benal, og sangen handler om mig. Det er en sang som Emil (KlamFyr) har skrevet om mig. Om hvordan han ser mig, og om at jeg har en tendens til at gå meget i byen og drikke så meget at jeg skærer 10 år af mit liv på en aften”,siger Emil Lange selv om '10 År'.
Hør hele interviewet og gæstemix i The Voice In The Mix podcasten lige her eller på RadioPlay appen.