Dopha er klar med sin næste single

På 'I’m Not Crying, You Are' er den færøske BEINIR med som feature.

Dopha er klar med sin næste single
ForfatterUdgivet

Dopha er klar med den nye single ‘I’m Not Crying, You Are' fra sit debutalbum 'The Game'.

Med som feat. er 20-årige BEINIR fra Færøerne. Efter at have hørt en række demoer fra den unge artist, inviterede Dopha ham hurtigt med i studiet.

“Sangen handler om min ex-kæreste, som jeg mødte på en natklub kl. 4 om morgenen. Altså dengang hvor man stadig måtte gå på natklub selvfølgelig. Så da jeg skrev ‘I’m Not Crying, You Are’ vidste jeg med det samme, at jeg ville lave det til en duet, og da jeg hørte BEINIRs demoer, var der ingen tvivl. Jeg vidste, at det blev nød til at være med ham,” lyder det fra Dopha om tracket.

Dopha er opvokset i den lille by Romalt uden for Randers og har sunget, så længe hun kan huske.

Sangkarrieren begyndte at spire for Dopha, da hun som otte-niårig endelig fik det karaokeanlæg, hun havde plaget sine forældre om i evigheder. Anlægget var udstyret med et kamera, så hun kunne se sig selv, mens hun sang, hvilket »bare var for sindssygt«.