Dua Lipa ude med ny hitsingle

Dua Lipa med 'Swan Song' er denne uges Voice Choice

Voice Choice
ForfatterUdgivet

Torsdag den 24. januar udkom den britiske superstjerne Dua Lipa med hendes spritny single ”Swan Song”. Singlen er titelmelodien til James Camerons nye film ”Alita: Battle Angel”. En film med et budget på over 1,5 milliarder og som har premiere i de danske biografer fra den 14. februar.

Dua Lipa er lige nu en af de største kvindelige artister i verden. Hendes debutalbum ”Dua Lipa” fra 2017, der indeholder hits som ”New Rules”, ”Be The One”, ”Hotter Than Hell” og ”IDGAF”, har gjort hende til den mest streamede kvindelige artist nogensinde med mere end 5 milliarder streams.

I Danmark er vi også vilde med hendes hits. Singlen ”IDGAF” peakede som #3 på den danske airplay chart, og da hun i sommers gæstede DK var det på Roskilde festivalens legendariske Orange Scene foran mere end 50.000 publikummer.

Dua Lipa er sammen med kollegaen Anne-Marie den mest nominerede til årets Brit Awards der løber af stablen den 20.februar. Hun kan gå hjem med 4 priser og er nomineret i kategorierne; British Single Of The Year for ”IDGAF” og ”One Kiss”, sammen med Calvin Harris, samt British Video Of The Year for de samme to hitsingler.

Du kan se musikvideoen til Dua Lipas nye single "Swan Song" herunder: