Ericka Jane kickstarter 2022 med ny single ”Forget Being Sober”
Læs mere om denne uges Voice Choice lige her!
Efter et 2021, hvor Ericka landede hele to #1 hit-singler på dansk radio med først ”I Say Stupid Things” efterfulgt af ”Strangers In The Night”, kickstarter hun nu 2022 med ny single ”Forget Being Sober”.
”Forget Being Sober” handler om, at man skal huske at leve i nuet. Om at lade sig rive med af den gode stemning og huske at ”trust the process”. Det er en hyldest og fejring af livet og det var vigtigt for mig, at nummeret skulle få mig til at føle mig høj, og give mig lyst til at løbe, hoppe og danse rundt. Jeg håber, at lytteren kan bruge sangen til lige at stoppe op, nyde livet et øjeblik og skeje lidt ud – så har den gjort hvad jeg gerne ville have den til. Fortæller Ericka om sit nye track.
Ericka Jane har haft et enormt begivenhedsrigt 2021. Udover at have hele to singler som #1 på dansk radio, brugte hun året på at tournere Danmark rundt med Drew Sycamore, på at optræde på TV shows som Rainbow Awards, Danish Music Awards (DMA), TV2’s Juleshow, Nytårsplaylisten, årets Vild Med Dans finale og på TV2 Nytårsaften, på at spille på adskillige af landets festivaller i sommers og ikke mindst – på at arbejde på ny musik.
Det ser ikke ud til, at der bliver skruet ned for tempoet i 2022. ”Forget Being Sober” sparker året i gang, og så kommer det ellers til at stå på mere ny musik fra Ericka, performance på SPOT Festival, hendes helt eget hadline show i Vega d. 18. maj, adskillige festivaloptrædener og med meget mere på vej.