Franske David Guetta gentager succesen med hollandsk DJ
David Guettas nye sang ’Better When You’re Gone’ med feature Brooks og Loote er denne uges Topsify.
Den kendte franske DJ David Guetta udgav i september albummet ’7’ hvor han blandt andet præsenterede sange i samarbejde med Anne-Marie, Sia, Martin Garrix og Ava Max.
Alene på det nye album har David Guetta udgivet hits som ”Don’t Leave Me Alone”, ”Flames”, ”Say My Name”, ”2U” og ”Like I Do”, der til sammen har streamet mere end 1,3 milliarder gange.
På hans nye hit har han Brooks og Loote som feature, hvor Brooks tidligere har samarbejdet med en anden af Guettas samarbejdspartnere – nemlig Martin Garrix.
Den amerikanske popduo Loote står bag tracks som ”Your Side Of The Bed” og ”Wish I Never Met You”, som er blevet streamet mere end 50 millioner gange.