ICEKIID og Outlandish udgiver ny version af legendariske 'Guantanamo'
ICEKIID og Outlandish med 'Guantanam' er denne uges Voice Choice
Vi husker alle det legendariske hit 'Guantanamo' fra Outlandish fra 2002. Da singlen for 20 år siden udkom, gik den direkte nummer 1 på hitlisten med albummet 'Bread & Barrels of Water', som også indeholdt hits som ’Walou’ og ’Aicha’.
I år er en af de helt store tendenser samples og remakes af kendte hits. Vi har blandt andet set det med ’Hold Me Closer’ med Elton John og Britney Spears, og ’Im Good (Blue)’ med David Guetta og Bebe Rexha.
Nu er tiden kommet til en ny version af Guantanamo. Danske ICEKIID og Outlandish er dermed gået sammen og har netop udgivet en ny version. ICEKIID tilfører helt nye vibes og linjer til hittet, men dog med kæmpe respekt for originalen.
”Det er en klassiker, som jeg har haft fornøjelsen af at sætte mit eget præg på. Det er en påskønnelse af familien, venskaberne og ophavet. Hvad er mere vigtigt end det?”, siger ICEKIID om den nye single.