Ida Laurberg udgiver første single fra hendes kommende debutalbum

'Feels So Loud' er en hyldest til Ida's far!

Ida Laurberg 'Feels So Loud'
ForfatterUdgivet
Sidst opdateret

På barndomsværelset i Helsinge skrev og udgav Ida Laurberg sin første sang som 16-årig. Sangen ’Puppy Dog Eyes’ blev et viralt hit på internettet og har rørt millioner af, især unge piger, i alle afkroge af verdenen.

Ida har siden arbejdet intenst med hendes lyd og udtryk, og nu er den 21-årige kunstner klar til at udgive den første single fra sin kommende debutalbum.

Sangen hedder ’Feels So Loud’, og er en hyldest til Ida’s far, som er hendes bedste ven. Den handler om det at blive voksen og finde ud af, at ens forældre egentligt også bare er forvirrede som én selv.

’Feels So Loud’ handler om mit forhold til min far, som er mit yndlingsmenneske og min bedste ven, men han er også alt det jeg ikke kan fordrage ved mig selv. Så sangen er en hyldest til min far, men er samtidigt også en fortælling om hvor kompliceret og komplekst forholdet til ens forældre kan være,” fortæller Ida om singlen og fortsætter:

Når man begynder at blive voksen, finder man ud af at ens forældre bare er mennesker, som er lige så snotforvirrede som en selv. Og selvom det kan være ekstremt ubehageligt, så gør det også at man kan begynde at tilgive sine forældre for deres fejl og mangler, og tilgive sig selv for at minde så irriterende meget om dem.

Ida Laurberg har i sin unge karriere allerede supportet artister som bl.a. Jada, Nicklas Sahl og Calby. Sidste år modtog hun prisen som “Årets Nye Artist” til vores The Voice '20 Radio Awards.