Katy Perry ude med ny single om mislykkede forhold
Katy Perry med 'Small Talk' er denne uges Voice Choice
Katy Perry er ude med den nye single, 'Small Talk'. Singlen er skrevet i samarbejde med musikeren Charlie Puth, Jacob Kasher Hindlin og Johan Carlsson. 'Small Talk' er sangerindens anden single udgivet i år, og dermed efterfølgeren til singlen 'Never Really Over' som udkom i slutningen af maj.
Katy Perry har løbende op til udgivelsen af den nye single postet tekstbidder fra singlen på sin Instagram. Man har dermed kunne få en forsmag på singlens indhold, som lægger sig op af temaet til hendes tidligere single, 'Never Really Over'. Den nye single handler nemlig om et afsluttet forhold og de akavede situationer man kan komme i når man bruger tid med sin eks.
Singlen 'Small Talk' blev udgivet fredag den 9. august.