Lucas Appiah og Xander har udgivet nyt hit sammen

'Han Er Ikk Som Mig' er ugens Topsify!

Lucas Appiah og Xander har ugivet et nyt hit sammen
ForfatterUdgivet

Lucas Appiah er klar med sit nyeste udspil 'Han Er Ikk Som Mig' , som har Xander med som feature.

Sangen handler om kærlighed, og de frustrationer og tanker man har, når personen man er vild med er sammen med en anden. Man ved, at personen har et godt øje til én og man er også sikker på, at man er bedre end deres nuværende kæreste.

Det er en klassisk situation, som jeg er sikker på at mange, både piger og drenge, har stået i, og derfor tror jeg sangen er enormt relaterbar”, forklarer Lucas Appiah om sangen, der viser en meget personlig side af den unge artist.

Xander er med som feature på 'Han Er Ikk Som Mig', og det var helt naturligt for de to venner at lave en sang sammen.

Jeg har også været med til at skrive nogen af Lucas’ tidligere sange, så det er selvfølgelig naturligt, at vi skulle lave en sang sammen”, forklarer Xander og uddyber yderligere: ”Lucas har en sindssyg fed energi, som smitter af på alle omkring ham. Derudover synger selvfølgelig pisse fedt og har en fed historie, som folk nok skal lære at kende”.

Lucas Appiah er 21 år gammel og opvokset i København. Med en fortid i Sankt Annæ drengekor blev grundstenen lagt for hans musikalske nysgerrighed, og i de sene teenage år måtte han sande, at musikken var det der gav ham det ultimative drive. Lucas Appiah’s egen lyd blander de bedste elementer fra pop og R’n’B. Generelt er det vigtigt for Lucas som artist at hans musik kan gøre præcis det som gode sange kan, nemlig at skabe en stemning, give energi samt enten et smil på læben eller stof til eftertanke.

Du kan se musikvideoen til sangen liger her: