Lukas Graham og Wiz Khalifa er ude med sprudlende samarbejde!

Det store og medrivende nummer 'Where I'm From' er ugens Voice Choice.

Lukas Graham og Wiz Khalifa er ude med sprudlende samarbejde!
ForfatterUdgivet

’Where I’m From’ udkom den 5. november i forbindelse med verdenspremieren på dokumentarfilmen, ’7 Years of Lukas Graham’.

“Very excited this song is going to be out there for everyone to hear. This is definitely a major record for the whole world!", lyder det fra Wiz Khalifa.

Wiz Khalifa er ikke i tvivl: Han og Lukas Graham har lavet et hit! Den amerikanske verdensstjerne, som bl.a. er kendt for monsterhittet ’Black and Yellow’, gæster danske Lukas Graham på sangen ’Where I’m From’ - et sprudlende samarbejde og et stort, fængende og medrivende nummer, som udkommer i en ganske særlig forbindelse.

’Where I’m From’ udkommer nemlig i forbindelse med verdenspremieren på René Sascha Johannsens dokumentarfilm, ’7 Years of Lukas Graham’. Den danske fotograf og instruktør har fulgt bandet Lukas Graham igennem de seneste 7 år og hans film går helt tæt på den karismatiske frontfigur. ’7 Years of Lukas Graham’ sætter fokus på dét at turde forfølge sine drømme – og er med bag kulissen, mens de går i opfyldelse for Lukas og bandet. Men filmen handler også om prisen ved berømmelse og ønsket om at være både en god far, at holde fast ved musikken og sine rødder, alt imens man tager hele verden med storm.

Wiz Khalifa tog første gang verden med storm i 2010 med singlen, ’Black and Yellow’. Rapperen har haft intet mindre end fire Top 3 albums på den amerikanske Billboard Chart og er desuden kendt for hits som ’Young Wild & Free’ featuring Bruno Mars og Snoop Dogg og ’See You Again’ med Charlie Puth der, ligesom Lukas Grahams ’7 Years’, har rundet magiske 1 milliard streams på Spotify.

Nummeret ’Where I´m From’ er produceret af ingen ringere end Mustard, som tidligere har produceret for store navne som Tyga, 2 Chainz, Migos og Y.G. Derudover har danske Hennedub også været med til at producere (Kesi og Gili m.fl.).

’Where I’m From’ med Wiz Khalifa er det tredje store internationale samarbejde fra Lukas Graham i år. Senest har han og countrystjernen, Lauren Alaina, hittet på de amerikanske country-hitlister med ’What Do You Think Of?’, mens ’Share That Love’ med rapperen, ’G-Eazy’, har indtaget en første plads på de dansk radio hitlister.

Lukas Graham kan opleves live ved to eksklusive danske shows på Refshaleøen i 2021. Billetter til ekstrakoncerten, 13. august, er nu i salg.