Lyt med når der er female takeover bag DJ-pulten i The Voice In The Mix
I denne weekend kan du opleve en stribe seje kvindelige danske DJ's i din radio!
Sidst opdateret
Vores faste DJ's som bl.a. Faustix, Nonsens, Chriz og Kongsted rydder fladen og præsenterer en stribe af Danmarks bedste kvindelige DJ’s i The Voice In The Mix.
På fredag den 4. december og lørdag den 5. december kan du opleve Line Sander, Aviaja, Rikke Darling og Muri, der også er vært på programmet.
Hvis du gik glip af det i radioen kan du genlytte til programmet i podcasten:
Vores egen Chriz fortæller: ”Det glæder mig at se, at der i et overvejende mandsdomineret DJ-miljø begynder at dukke flere dygtige kvindelig DJ's op. Det er derfor også naturligt at vi støtter op, hvilket vi gør i hele denne weekend i et decideret takeover af showet!”.
Læs mere om takeover-holdet her:
AVIAJA
Aviaja er en del af kollektivet Future Female Sounds: ”Det er ekstremt givende at se den rivende udvikling, der er med kvindelige DJ’s. Vi har igennem Future Female Sounds formået at skabe et community omkring at være womxn DJ’s (Red: X’et indikerer at kønsminoriteter er inkluderet). Min mission er at fortælle andre kvinder, at hvor der er vilje er der vej. Du skal bare turde, selvom det er en mandsdomineret branche. Det er stort at få airtime på The Voice In The Mix! Det er jeg vildt glad og taknemmelig for!”.
LINE SANDER
Line Sander er selvlært DJ og har spillet i både ind- og udland. “Jeg er yderst taknemmelig over at få lov til at deltage i The Voice In The Mix! Jeg håber virkelig, at vi med dette program, kan få delt ud af vores erfaring og på den måde inspirere andre unge piger, der går rundt med en lille DJ-drøm i maven”.
RIKKE DARLING
Rikke Darling er både DJ og producer. Hun er bl.a. kendt for klubtracket ’Giv Mig Coco’, der har streamet mere end 2 mio. gange på Spotify. “Jeg glæder mig til at være en del af det, og være med til at sætte mere fokus på kvinderne i dj branchen”.
MURI
Marianne Christensen, bedre kendt som Muri, er aktuel med singlerne ’Fallin’’ og ’Dumb ’. Muri er vært på The Voice In The Mix denne fredag aften: “Det er noget helt specielt at skulle spille sammen med – og præsentere – 3 danske, kvindelige DJ’s! Jeg sætter en kæmpe ære i at få lov til at vise, at der er masser af kvindeligt DJ talent i Danmark!”. Muri har flere gange tidligere været med i The Voice In The Mix. Hun var et af de danske hovednavne på RadioRave – en samsending på tværs af Bauer Medias europæiske radiostationer – hvor hun var på plakaten sammen med bl.a. Martin Garrix. Her lyttede mere end 1 mio. mennesker med på tværs af landegrænser.