Mags' nye single emner af selvsikkerhed og frisk energi
'I can't get over you' er ugens Topsify! Læs mere om det stærke track her.
Mags er klar med sin første single, siden debut albummet 'mags' udkom i efteråret 2020. 'I can’t get over you' er titlen, og som på de tidligere udgivelser lukkes lytterne endnu engang dybt ind i Mags’ egne tanker og følelser.
'I can’t get over you' handler om uforløst kærlighed og om at befinde sig i spændingsfeltet imellem at være kommet videre, og på samme tid egentlig stadig gerne vil vide, hvor den anden person står i det hele.
”Jeg havde lyst til at udgive musik, som har udviklet sig sammen med mig. Musikken repræsenterer lige præcis der hvor jeg føler mig lige nu,” fortæller Mags om den nye udgivelse.
'I can’t get over you' er lavet i samarbejde med Lasse Boman og så Birk Nevel, som mags har arbejdet med flere gange tidligere. For mags har det været det helt rigtig team til at give sangen en live lyd med akustiske instrumenter og en explosiv produktion.
”Jeg har selv hoppet og danset til den i min stue på Nørrebro, og jeg får det bare super optur når jeg hører den. Ligesom alle andre har jeg brugt hvad føles som alle døgnets timer i min lejlighed det sidste år, så helt ubevidst har jeg lavet noget musik, der skulle være opløftende, sjovt og noget som råber på at blive spillet live.”, fortæller Mags.
Resten af 2021 byder på mere ny musik og flere koncerter fra Mags. Den 2. juni spiller hun sin første headliner koncert i Lille Vega , den er allerede udsolgt. Du har dog stadig chancen fort at opleve hendes ekstra koncert, som finder sted samme dag. Der er lovet alle Mags' tidligere hits fra hendes debutalbum, men man kan også glæde sig til at høre 'I can’t get over you' og flere helt nye sange live.