Milbo er nu på gaden med sin spritnye single '25 Timer'

Milbo med '25 Timer' er denne uges Topsify

Milbo med '25 Timer' er denne uges Topsify
ForfatterUdgivet

2018 er gået hurtigt for den unge sanger Milbo, der før sommer udgav to singler, bl.a. “Populær" featuring Skinz, og nu er han klar med den 3. single; 25 Timer.

'25 Timer' handler i sin enkelthed om at tænke på en pige mere end man måske burde. Det er tiden i den spæde forelskelse, hvor man glemme alt om tid og sted, men befinder sig i et vakuum af tanker der kun omhandler en ting – pigen. Hele døgnet kan let gå med at tænke over, hvornår man skal skrive, hvad hun laver, hvad hun tænker, og hvem der egentlig bør tage det første skridt. Sangens titel '25 Timer' er netop for at understrege, at tankestrømmen hele tiden er der uanset tid og sted.

Selvom Milbo er en ung gut på 18 år, er '25 Timer' en sang som er relaterbar for de fleste, for enten står man midt i de her tanker og dilemmaer selv, eller også så har man nok gjort og ved præcis, hvordan det føles.

Milbo kommer oprindeligt fra Rødovre, hvor han startede med at lave musik allerede som ung teenager. Han har udgivet flere sange både solo og med vennen Ealay, og har allerede opnået mere end 7 millioner streams på sine singler og videoer. Generelt er Milbo meget inspireret af navne som Lil Uzi Vert, Tyga, Yung Pinch og Post Malone, som alle er artister der for ham besidder unikke talenter indenfor deres felt og som tør stå ved, hvem de er.

Milbo annoncerede tidligere på måneden på hans Instagramprofil, at han skulle spille til Guldtuben, der fandt sted i weekenden.