Oplev de fedeste DJ’s til The Voice In The Mix Live

Oplev de fedeste DJ’s til The Voice In The Mix Live
Udgivet
Sidst opdateret

Hver fredag og lørdag fyrer vi op for The Voice in the Mix i din radio, men fredag d. 16. maj rykker vi ud af studiet og ind i hjertet af København, når Pakhus 11 bliver for en aften fyldt med fede vibes og tunge beats!

Vi har samlet en række af de fedeste DJs, fra de mest legendariske DJ’s til de nye, hotte stjerner. Læs mere om de DJ’s, der kommer og spiller, nedenfor og find ud af, hvordan du kan vinde billetter lige her.

FAUSTIX (DK)

Faustix er en af Danmarks mest markante DJs på den elektroniske scene. Med internationale samarbejder og hits som "Crying in the Sun" og "Thorns" har han skabt et unikt lydunivers, der forener EDM med popmelodier og emotionel dybde. Han nyeste single “Pump it” med Thomas Gold byder på høj energi og klubstemning med en tydelig techro-vibe. Faustix er er aktuelt #99 på DJ Mag’s prestigefyldte liste over verdens Top-100 DJs.

PLASTIK FUNK (ES)

Plastik Funk, som er den tysk-spanske DJ Rafael Ximenez-Carrillo har spillet på verdens største scener – fra Tomorrowland til Ultra. Med house-bangers og feel-good vibes leverer han altid festsikker energi. Kendt for sit samarbejde med Tujamo på "Who", som blev et globalt klubhit. Han er pt. #81 på DJ Mags anerkendte liste over verdens Top-100 DJs.

RUNE RASK (DK)

Rune Rask, bedst kendt som producer og DJ i gruppen Suspekt, er en legende på den danske musikscene. Han debuterede som soloartist i 2021 med det eksperimenterede album Rune Rask med blandt andet nummeret “Egyptian Chef”. Derefter blev han delvist mere klubbet i sin lyd og i 2023 kom albummet Face Yourself, hvor han fortsatte sin eksperimenterende tilgang til elektronisk musik. Blandt hans mest populære numre i eget navn er “København” med TooManyLeftHands, Suspekt og Benjamin Hav, som opnåede en 2.plads på den danske Spotify-hitliste, samt “Private Party” feat. Tessa & Klamfyr.

ALIGATOR (DK)

DJ Aligator fik sit internationale gennembrud med megahittet “The Whistle Song” i 2000; en nu udødelig klubklassiker, der gik platin verden over. Aligator har haft stor succes i lande som Rusland, Storbritannien, Tyskland og Canada og har leveret en perlerække af internationale hits, herunder “Lollipop” og “Protect Your Ears”. Hans stil er en blanding af trance, techno og pop. En ægte hitmager og publikumsfavorit!

CHRIZ (DK)

DJ Chriz er manden bag en af de største fester på dansk radio, nemlig The Voice In The Mix. Hver uge mixer han de nyeste og fedeste hits og klassiske club-bangers på The Voice og giver plads til at både kendte og upcoming DJs kan levere live-mix med alt fra club-vibes til pop-remixes. Med sin levende energi og stærke kontakt til publikum både on-air og live, er han blevet en uundværlig figur på den danske klubscene. Han er aktuel med singlen “The Weekend” feat. Nadia Gattas, som kombinerer kommerciel house med en hård klub-edge.

CRASKIN (DK)

Craskin er en dansk EDM-duo, der har taget scenen med storm. Deres lyd kombinerer klubklare beats og pophooks, som høres i gennembrudhittet “Blow” med THODE. De fulgte op med endnu et hit “YEAH MM”, som har cementeret deres plads blandt de mest lovende nye navne. Med masser af streams og stærk liveenergi er Craskin klar til at erobre endnu større scener.

SEBASTIAN WIBE (DK)

Sebastian Wibe forener house og pop i stemningsfulde og catchy produktioner. Han har markeret sig med hits som “I’m On My Way” (feat. Dropgun) og “We Are Life” (med Stadiumx & Mingue), der tilsammen har ramt millioner af streams. Med sit stærke visuelle brand og support fra stjerner som David Guetta og Tiësto, er han klar til at indtage den internationale scene.