RAES og ISA sætter pris på venskaber på ny single

Sæsonens sidste TOPSIFY er RAES og ISA med 'Memories On Replay'.

RAES og ISA sætter pris på venskaber på ny single
ForfatterUdgivet

Den 21-årige danske sanger og sangskriver RAES er gået sammen med den svenske sangerinde, sangskriver og producer ISA på tracket 'Memories On Replay'.

RAES har tidligere i år udgivet sin debutsingle 'Sorry, gotta go' samt efterfølgeren 'Fool', som begge viser RAES’ genkendelige lyd og talent i pop-universet. Den nye single, 'Memories On Replay', følger efter i samme spor og samme charmerende og forførende univers af historiefortælling og ærlighed.

RAES og ISA mødte hinanden over en online ’corona-session’. De skrev tracket sammen og kunne med det samme mærke, at kemien var god, og at de havde en fælles forståelse for sangens historie. RAES forklarer: ”Sangen handler om at være besat af sine minder, ikke at kunne give slip på dem og at have brug for en ven at snakke med det om. Det billedlige univers omkring sangen viser tydeligt, at vi er to venner der hjælper hinanden med at komme videre fra en svær tid.”

Svenske ISA, som er blot 22 år gammel, har udgivet musik i mere end 8 år. Hun har været med i både det svenske ’Småstjärnorna’, ’Melodifestivalen’ samt det svenske ’Got Talent’. Sidenhen har hun opbygget en solid karriere i Sverige og høstet millioner af streams. Senest har ISA udgivet tracket 'Never Change' sammen med svenske Grundstroem og nu er hun klar med endnu en duet; denne gang med RAES.

”Mine planer for 2021 er, at man kommer tættere på mig, hvem jeg er og hvad jeg har at fortælle. Det bliver endnu mere ægte og ærligt,” fortæller RAES. Vi glæder os til at høre mere!