Se verden gennem NODEs øjne i ny single

NODE med 'Super Mario' er denne uges Voice Choice

NODE Voice Choice uge 40
ForfatterUdgivet

NODE er tilbage med en ny single 'Super Mario', som er et lille glimt ind i hvordan verden ser ud igennem NODEs øjne, fortalt over en brasiliansk inspireret produktion, der vil få en hver op af stolen.

Alt handler om likes, hvem har urer hvem har skejs, falder du ned så bare rejs dig” – synger NODE på singlen ’Super Mario’, og fortæller blandet andet følgende om sin nye musik.

Jeg har været en del i studiet og skrive sange og været aktiv på en anderledes måde end hvad jeg har været vant til. Jeg udfordrer mig selv i at producere og skrive sange. Nu handler det rent musikalsk om at give lidt mere af mig selv, og give mine fans lidt mere end hvad de plejer og kender mig for. Det er både i mine liveshows og hele mit musikalske udtryk. Jeg har aldrig haft nogle former for filtre når jeg har udtrykket mig i min musik, nu får de også et stykke af min persona!”.

NODE har udover at arbejde på sin egen musik, også brugt en del tid på at skrive sange for andre og arbejde på deres musik, heriblandt 'Du' med Burhan G, og lavede samtidig et af sidste pas største hits, 'Oui' sammen med Sivas og Gilli.

NODE har haft vind i sejlene de seneste tre år. Siden han udgav sin første single i 2016, har NODE opnået hele 11 guldplader, 4 i platin, 2 dobbeltplatin, et nummer 1 platin album 'Cambiarme' og flere end 150 millioner streams.