Sleiman hylder den kvindelige omsorg og støtte i ny single!

Sleiman med 'Laila' er denne uges Topsify!

Sleiman med 'Laila' er denne uges Topsify!
Udgivet
Sidst opdateret

Sleiman har det seneste år markeret sig som en prominent profil på den danske Urban-scene, med massive hits i både radio og på hitlisten som 'Bomaye', 'For Evigt Ung', 'Don Diego', 'Camouflage' og senest 'Sicario'. Begge Sleimans EP’er 'Bomaye EP' og 'Alt Eller Intet EP' har ligeledes haft succes og er gået guld og platin.

Den 27. oktober udsender Sleiman sin nye single, 'Laila' feat. Jimilian – en sang som hylder kvinden og den kvindelige omsorg og støtte.

Sleiman bevæger sig i 'Laila' ind i et nyt lyrisk univers, end det man har set på de seneste singler. Hans tidligere tekster, om ofte barske gademiljøer, står i kontrast til denne singles mere håbefulde tekst og stemning, der også komplementerer sangens opløftende melodier og eksotiske rytmer.

Navnet Laila står som et symbol på mødrene, søstrene og døtrene i vores liv. Teksten bygger på viljen til ikke at lade ens omgivelser eller fortid stå i vejen for den fremtid, man ønsker at skabe for sig selv og sine egne. Heri finder man den kvindelige støtte og omsorg, som man kan bære med sig hvor end man går, og uanset hvor langt væk man kommer, er den altid tæt på én, dybt inden i.