The Voice Top 50 – De største og nyeste hits i 2022

Lyt med fra fredag den 30. december når The Voice giver dig Top 50 af de mest spillede sange på The Voice i 2022.

The Voice Top 50 – De største og nyeste hits i 2022

En måned med varm snaps, kolde juleøl, sprød flæskesteg og grimme julesweatre er ved at være forbi. Og hvad mere har man lyst til, end at slå mave og slappe af, til en masse fantastisk musik? Ja, det ved vi heller ikke.

Derfor kommer vi dig til undsætning med The Voice Top 50. Disse artister har været soundtracket til din trætte morgenrutine, dine stive festivalminder og din flugt fra hverdagens kedelige opgaver. Vi spiller de 50 største hits fra The Voice i 2022, og du kan lytte med fra den 30. december kl. 14-18.

På listen kan du blandt andet finde Andreas Odbjerg, som i årets løb har givet os nogle af de største hits, og steg til tops på hitlisterne med hittet 'STOR MAND' sammen med Tobias Rahim. I løbet af året gæstede Andreas Odbjerg også programmet Grand Danois, hvor Julie Rahbek hylder nogle af Danmarks bedste artister. I programmet taler Julie og Andreas blandt andet om ny musik og Andreas’ kærlighed til Artigeardit. Lyt til hele episoden her og find alle Grand Danois afsnit her.

Vi kommer også forbi Lamin, som vi alle har hørt synge, 'Hvor Fuck Er Min Drink?', og samtidig mimet det samme spørgsmål til vores venner, imens vi spørgende rækker et tomt glas frem. På listen finder du selvfølgelig også gutterne fra Danser Med Piger, der med deres ørehængende nummer af samme navn, har fået alle på floor, også dem der ellers plejer at hænge i baren. Begge artister var også nomineret til The Voice 22 i kategorien 'Årets nye navn'.

Danser Med Piger spillede i år også til The Voices studenterfest sammen med Ericka Jane og Spectors, som også er at finde på dette års Top 50 hitliste.

På listen finder vi også D1MA, som har lavet hittet 'Drøm Mig Væk'. Og er det ikke præcis det vi alle har lyst til netop nu? Så smid dig i sofaen, tænd for radioen, slå lyttelapperne ud, og drøm dig tilbage til alle de dejlige minder du har med netop disse sange fra årets løb.

Lyt med fra fredag den 30. december kl. 14-18 på The Voice hvor vi giver dig hele Top 50.