To af Danmarks stærkeste rappere står bag vinterens hittrack
Gilli feat. Kesi med 'Mama' er denne uges Voice Choice
Gilli og Kesi spillede i efteråret en tidlig udgave af 'Mama' for første gang i et udsolgt Store Vega - og nu er to af landets største kunstnere klar til at udgive vinterens hit.
Singlen er produceret af Nicki Pooyandeh og er en hyldest og fortælling til deres respektive mødre.
Gilli er én af sin generations største sangskrivere, og han har i høj grad været med til at definere en helt ny lyd med sine melankolske melodier og stærke omkvæd.
Med en genkendelig vokal og sin eminente evne til at blande både sprog og kulturer, har han slået sit navn fast med syvtommersøm siden den kommercielle debut i 2011.
Gillis succes er ikke til at tage fejl af, og sangeren blev blandt andet også hædret, da han tilbage i 2017 vandt hele tre DMA-priser.
Gilli står bag en række nyklassikere som blandt andet 'C'est La Vie', 'Tidligt Op' og 'Helwa'.
Det er bestemt ikke første gang, at de to rappere vælger at arbejde sammen. Gilli og Kesi har tidligere hittet med tracks som 'Su Casa' og 'Rica', hvor de også fik selskab af rapperen Sivas.
Tidligere på året optrådte både Gilli og Kesi til The Voice '18, og her kan du se eller gense deres optræden med hittet 'Su Casa':