Tobias Rahim og Andreas Odbjerg er gået sammen på euforisk kærlighedssang

'Stor Mand' er en stor popsang med Tobias Rahim og Andreas Odbjerg!

Tobias Rahim og Andreas Odbjerg er gået sammen på euforisk kærlighedssang
ForfatterUdgivet

Mandag morgen havde Nicolas besøg af Tobias Rahim og Andreas Odbjerg i The Voice studiet. Her blev de to hitmagere overrasket med nyheden om ugens Voice Choice!

Tobias Rahim har lige lavet et hit med Kidd og Burhan G, og Andreas Odbjerg lå tidligere i år nr. 1 på dansk radio med hittet 'I Morgen Er Der Også En Dag'.

Nu er Tobias Rahim og Andreas Odbjerg gået sammen på den euforiske kærlighedssang 'Stor Mand'.

”'Stor Mand' har bare en god vibe. Det er en sang der egner sig til fart. Den er god i bilen. Den er fræk på cyklen,” fortæller Tobias Rahim om sangen.

Tobias Rahim er bedst kendt for 'Jesus' og 'Costa Del Sol til København', 'Dø I Norden' med Suspekt, og var den ene halvdel af duoen Camilo Grande.

Andreas Odbjerg har udover 'I Morgen Er Der Også En Dag' haft hits som bl.a. 'Føler Mig Selv 100' og 'Penge Ind, Penge Ud'.

Du kan lytte til 'Stor Mand' i radioen lige her.