Ugens Topsify er Mahalia med 'Whenever You're Ready'

Læs mere om sangen her, og hør tracket på The Voice hele ugen!

Mahalia 'Whenever You Ready'
ForfatterUdgivet

Den jamaicansk-britiske sangerinde og sangskriver Mahalia har netop releaset sin nye single 'Whenever You Ready'. Tracket havde premiere i UK som Annie Macs Hottest Record på Radio 1.

'Whenever You Ready' er produceret af Two Inch Punch, som har arbejdet med store artister som Benny Blanco, Sam Smith, Years & Years og Rag´n´Bone Man. På backingvocals har Mahalia fået selskab af MNEK, som du måske kender fra hits som 'Head & Heart' eller 'Never Forget You' med Zara Larsson.

Tracket sampler Montell Jordan’s hitsingle 'Get In On Tonite' fra 1999.

2020 var et virkelig godt år for Mahalia, som vandt to MOBO Awards for Best R&B/Soul Act og Best Female Act. Derudover blev hun nomineret til en GRAMMY-Award for sit samarbejde med Jacob Collier og Ty Dolla Sign, samt blev nomineret for Best Female Solo Artist ved Brit Awards. Hun fik også mere end 350 millioner streams på verdensplan sidste år alene og udgav tracks med Jacob Collier & Ty Dolla Sign men også med Col3trane, Headie One og Pa Salieu.

Mahalia er altså virkelig en artist som man skal holde et godt øje med. Det gør vi i hvert fald her på The Voice. Hør 'Whenever You're Ready' i radioen hele ugen og se videoen til tracket lige her: