Verdensstjernen Sam Smith er endelig tilbage! Hør hans nye toner lige her:

Sam Smith udkommer i dag med længe ventet ny musik!

Sam Smith ude med sin nye single 'Too Good At Goodbyes'
Udgivet

I dag udkommer Sam Smith med den nye single 'Too Good At Goodbyes'!

Det er knap fem år siden, mange for første gang stiftede bekendtskab med den dengang 20-årige Sam Smith’s vokal på Disclosure nummeret ’Latch’. Siden er det gået stærkt, og den unge britte kan nu betegnes sig selv som lidt af en global superstjerne.

Efter tre års album pause, er Sam Smith endelig klar med ny musik!

I dag lander den nye single ’Too Good At Goodbyes’, efter over tre års albumpause.

Sam Smiths debutalbum fra 2014, blev en massiv succes og siden da har publikum hungret efter mere fra verdensstjernen. Der har været flere billeder af Sam i studiet og det har således ført til en række gisninger om, hvornår der ville komme ny musik.

Heldigvis kunne de mange fans ånde lettet op, da Sam Smith for to uger siden annoncerede, at der var nye toner på vej, i en kærlig og dybtfølt besked på Instagram. De nye toner udkommer i dag, i form af den nye single 'Too Good At Goodbyes'!

Det er over tre år siden debutalbummet ’In The Lonely Hour’ udkom, og siden er Sam blevet én af nutidens største stjerner, med over 12 millioner solgte albums på verdensplan. Det er særligt sange som ’Money On My Mind’, ’Stay With Me’ og ’I’m Not The Only One’, der bogstavelig talt har vundet folks hjerter - netop derfor har forventninger til det næste udspil fra Sam Smith også været på sit højeste.

’Too Good At Goodbyes’ er det første nye musik fra Sam Smith, siden man i 2015 kunne høre hans vokal på James Bond temasangen ’Writing’s On The Wall’. Sidstnævnte indspilning til James Bond filmen ’Spectre’, førte både til en Golden Globe og en Oscar for ’Best Original Song’.

Dette er blot nogle af de priser, Sam har høstet igennem tiden, den prisvindende artist har nemlig også vundet tre Brit Awards, tre Billboard Music Awards, fire Grammy Awards og mere til.

'Too Good At Goodbyes'

Med ’Too Good At Goodbyes’ tager Sam lytteren med i det velkendte univers, der netop gør, at han har en stor og trofast fanskare – og med fraser som ’But every time you hurt me, the less I Cry. And every time you leave me, the quicker these tears dry’, lægger Sam Smith endnu engang op til uro i tårekanalerne og følelserne helt ude på tøjet.

I forbindelse med udgivelsen af ’Too Good At Goodbyes’, giver Sam Smith fire koncerter i henholdsvis Los Angeles, New York, London og Berlin.

Hør den skønne nye single lige her: