ZAYN og Nicki Minaj er klar til at lægge hitlisterne ned med nyt collab

ZAYN feat. Nicki Minaj med 'No Candle No light' er denne uges Voice Choice

ZAYN feat. Nicki Minaj med 'No Candle No light' er denne uges Voice Choice
ForfatterUdgivet

Den engelske sanger ZAYN er for alvor ved at etablere sig i verden som soloartist. Det nyeste track 'No Candle No Light' med Nicki Minaj følger efter andre gigantiske duetter som både 'I Don’t Wanna Live Forever' som er lavet i samarbejde med Taylor Swift, samt giganthitsene 'Dusk Till Dawn' feat. Sia og 'Still Got Time' med PARTYNEXTDOOR.

Nummeret 'No Candle No Light' er co-written af ZAYN, og handler om et par, hvis forhold er nået til en skillevej eller endestation.

Efter ZAYN brød ud af boybandet One Direction i 2015 har han haft stor succes med sin solokarriere og udgivet albummet 'Mind of Mine', hvor hans første single 'Pillowtalk' gik direkte #1 i både USA og England. Udover 'Pillowtalk' har ZAYN også haft hits som 'Like I would' og 'Let Me'.

Se eller gense musikvideoen til kæmpehittet 'Pillowtalk' lige her:

Nicki Minaj er en af verdens største kvindelige rappere, der lige nu trækker overskrifter over den store ”fejde” hun har kørende med Cardi B. Catfighten udspiller sig mest af alt på de sociale medier, men der også blevet kastet med sko ved modeuger, og der har derudover været nogle crazy udtalelser ved både prisshows og i radioen.

Om det er en rigtig fejde mellem Nicki Minaj og Cardi B, eller om det derimod er et fælles promostunt, er der mange teorier omkring, men det er vist kun de to rappere, der kender svaret på det.

Nicki Minaj har som solist hittet med tracks som 'Starships, 'Super Bass', 'Anaconda' og senest 'Barbie Dreams'. Hun er måske mest kendt for kæmpehittet 'Bang Bang', hvor hun samarbejdede med Jessie J og Ariana Grande.

Nicki Minaj har lavet nummeret 'You Da Baddest' med rapperen Future, og de to tager på fælles verdensturne, og kommer i den sammenhæng forbi Danmark og optræder i Royal Arena, København den 1. marts 2019.

Den nye single med ZAYN, 'No Candle No Light', er endnu en i rækken af Nicki Minajs utallige features og collabs.